Kort fortalt
Når familien er uenig om begravelsen, vejer afdødes egne ønsker tungest. Kan I ikke blive enige, træffer begravelsesmyndigheden, sognepræsten i afdødes sogn, afgørelsen. Uenighed om begravelse eller ligbrænding og om kirkelig eller borgerlig handling kan indbringes for skifteretten, hvis kendelse ikke kan ankes.
Hvorfor bliver familien uenig om begravelsen?
Uenighed i familien om begravelsen er mere almindelig, end de fleste tror. Midt i sorgen viser det sig, at I ikke vil det samme. Den ene vil have kirke og salmer. Den anden vil have en stille afsked. Nogle vil have kisten i jorden. Andre vil have en bisættelse. Bag uenigheden ligger ofte kærlighed, bare i forskellige former.
Det gør det ikke mindre hårdt. Især ikke, når tiden er knap, og alle er sårbare.
Det handler sjældent kun om kiste eller urne. Det handler om, hvem der kendte afdøde bedst, om gamle familieroller, om tro, om skyld og om frygten for at gøre noget forkert. Det kan også skyldes, at afdøde ikke fik udfyldt Min sidste vilje.
Typiske emner, familier er uenige om
- Begravelse eller bisættelse
- Kirkelig eller borgerlig handling
- Hvilke salmer, taler og ritualer
- Hvem der skal tale, og hvem der skal sidde forrest
- Hvor urnen eller kisten skal sættes ned
- Hvor stor eller lille ceremonien skal være
- Om stedfamilien skal være med
Jo tidligere I får uenigheden frem i lyset, jo større er chancen for at finde en vej.
Gode råd til at blive enige om afskeden
Start med afdøde, ikke med jer selv
Havde afdøde sagt noget? Skrevet det ned? Sunget bestemte salmer? Talt om kirke, natur eller bare noget stille? Afdødes egne ønsker, udtrykt efter det fyldte 15. år, vejer tungest.
Skil de store valg fra de små
Bliv enige om det vigtigste først: kirkelig eller borgerlig, begravelse eller bisættelse. Detaljer som blomster, musik og mindesammenkomst kan ofte fordeles, så flere bliver hørt.
Lad en mægler lede én samtale
En bedemand, en præst eller en rolig slægtning uden for konflikten kan holde samtalen på sporet. Målet er ikke, at alle får 100 procent. Målet er en afsked, hele familien kan leve med.
Giv plads til mere end ét udtryk
En kirkelig handling kan rumme et personligt mindeord. En bisættelse kan følges af en senere, mindre samling ved gravstedet. Mange konflikter letter, når ikke alt skal rummes i én time.
Sæt en tidsramme
Sig for eksempel: Vi taler om det i aften, og i morgen træffer vi en beslutning. Endeløs diskussion slider mere end et kompromis.
Skriv det ned
Når I er enige om noget, så notér det. Så starter samtalen ikke forfra næste dag.
Spørgsmål undervejs? Vi svarer gerne, hele døgnet.
48 26 06 76Hvem bestemmer, hvis familien ikke kan blive enige?
Så er I ikke de første. Loven har en vej, netop fordi familier ikke altid kan nå hinanden i tide.
- Begravelsesmyndigheden træffer afgørelse. Det er sognepræsten i det sogn, hvor afdøde boede. Myndigheden ser først på afdødes egne ønsker. Dernæst på, hvem der stod afdøde nærmest: typisk ægtefællen, derefter børn, forældre og søskende.
- I kan sende hver jeres anmodning. Vil I forskellige ting, kan der sendes flere anmodninger. Begravelsesmyndigheden afgør så, hvilken der skal følges, og alle parter får besked. Det gælder kun de store spørgsmål: begravelse eller ligbrænding og kirkelig eller borgerlig handling.
- Afgørelsen kan indbringes for skifteretten. Er I uenige i afgørelsen om begravelse eller ligbrænding, eller om handlingen skal være kirkelig eller borgerlig, kan spørgsmålet gå videre til skifteretten. Skifterettens kendelse kan ikke ankes.
- Ikke alt kan afgøres af en domstol. Uenighed om, hvor højtideligheden skal holdes, kan som udgangspunkt ikke sendes i skifteretten. Her skal der mægles. Uenighed om valg af gravsted kan derimod indbringes for skifteretten.
Begravelsen venter på afgørelsen
Begravelsen eller bisættelsen må ikke gennemføres, før der er truffet en afgørelse. Det kan betyde, at der går mere end 14 dage fra dødsfaldet til højtideligheden. Så skal der søges om udsættelse af bisættelsen eller begravelsen. Det sørger bedemanden normalt for.
I den periode kan en bedemand stadig hjælpe med det praktiske og med at holde tonen rolig, mens I venter på afgørelsen.
Da min fars skulle begraves oplevede jeg og min familie en meget professionel og etisk håndtering af hele processen. Der var rådgivning om muligheder og vores ønsker blev hørt og inddraget i forløbet. En rigtig god og rolig oplevelse.
Hvad sker der med arven, når I er uenige om begravelsen?
Kort fortalt: Uenighed om afskeden ændrer ikke arvereglerne. Begravelse og arv er to forskellige spor.
- Afskeden afgøres af begravelsesmyndigheden og i sidste ende eventuelt af skifteretten, efter begravelsesloven.
- Arven fordeles efter arveloven, testamentet og den skifteform, skifteretten udleverer boet til.
Det betyder:
- Man får ikke mere arv ved at få sin vilje om ceremonien.
- Man mister heller ikke sin arveret, fordi man var uenig om kirke, salmer eller gravsted.
- Begravelsesudgifterne betales normalt af dødsboet, før arven gøres op, hvis der er midler.
Kan I senere ikke samarbejde om boet, er det en ny sag. Så kan privat skifte blive svært, og skifteretten kan udpege en bobestyrer, der behandler boet neutralt. Det er ofte den bedste løsning, når tilliden er brudt. Det er ikke en straf.
Pas på med at blande de to konflikter sammen. Mange familier gør såret dybere ved at lade begravelsen blive en forpost til arvesagen.

En rolig tommelfingerregel
Spørg jer selv:
- Hvad ønskede afdøde, så vidt vi ved?
- Hvad kan vi leve med, også om et år?
- Hvad kan vente til efter ceremonien?
Det sidste spørgsmål er vigtigt. Gravsten, mindesmærke, fordeling af ting og de svære samtaler om arven behøver ikke at være afgjort, før I siger farvel.
Vi hjælper familier, der ikke er enige
Vi møder indimellem familier, der ikke er enige. Vi tager ikke parti. Vi hjælper jer med at få overblik og med at skille de praktiske valg fra de følelsesmæssige. Og vi tager selvfølgelig kontakten til kirken og begravelsesmyndigheden, hvis der skal en officiel afgørelse til.
I behøver ikke at have en fælles beslutning, før I ringer. Vi er her for jer på 48 26 06 76.



